The sacrificial heifer was conducted without the camp and slain in the most imposing manner. Thus Christ suffered without the gates of Jerusalem, for Calvary was outside the city walls. This was to show that Christ did not die for the Hebrews alone, but for all mankind. He proclaims to a fallen world that He has come to be their Redeemer and urges them to accept the salvation He offers them. The heifer having been slain in a most solemn manner, the priest, clothed in pure white garments, took the blood in his hands as it issued from the body of the victim and cast it toward the temple seven times. “And having an high priest over the house of God; let us draw near with a true heart in full assurance of faith, having our hearts sprinkled from an evil conscience, and our bodies washed with pure water.” {4T 121.2}

Offerkvien blev ført uden for lejren og slagtet på den mest respektindgydende måde. Således led Kristus uden for Jerusalems porte for Golgatha lå uden for byens mure. Dette var for at vise, at Kristus ikke døde for hebræerne alene, men for hele menneskeslægten. Han forkynder en falden verden, at han er kommet for at blive dens Genløser og han tilskynder alle til at tage imod den frelse, han tilbyder dem. Efter at kvien på den højtidelige måde var slagtet, tog præsten, iført rene hvide klæder, blodet i sine hænder, idet det flød ud af ofrets krop og stænkede det syv gange i retning af templet. »Og da vi har en stor præst over Guds hus, så lad os træde frem med et oprigtigt hjerte, i troens fulde vished, bestænkede på hjerterne og derved rensede fra en ond samvittighed og tvættede på legemet med rent vand.«