Children of the Lord, how precious is the promise! How full the atonement of the Saviour for our guilt! The Redeemer, with a heart of unalterable love, still pleads His sacred blood in the sinner’s behalf. The wounded hands, the pierced side, the marred feet, plead eloquently for fallen man, whose redemption is purchased at such an infinite cost. Oh, matchless condescension! Neither time nor events can lessen the efficacy of the atoning sacrifice. As the fragrant cloud of incense rose acceptably to heaven, and Aaron sprinkled the blood upon the mercy seat of ancient Israel and cleansed the people from guilt, so the merits of the slain Lamb are accepted by God today as a purifier from the defilement of sin. {4T 124.3}

Herrens børn, hvor et dyrebart løfte. Hvor fuldbyrdet er Frelserens soning ikke for vor skyld! Med et uforanderligt kærligt hjerte, forsvarer Forløseren stadig med sit hellige blod til synderens bedste. De sårede hænder, den gennemborede side, de ødelagte fødder, beder veltalende for faldne mennesker, hvis løsesum er indkøbt for en så uendelig pris. Oh, en uforlignelig nedladelse! Hverken tid eller begivenheder kan mindske virkningen af det sonende offer. Som en vellugtende røgelsessky stiger kærkomment til himlen og Aron stænkede blodet på det gamle Israels nådestol og rensede folkets fra skyld, således antages det slagtede Lams fortjeneste af Gud i dag som renselse fra syndens besmittelse.