Saul was confused and sought to shirk responsibility by answering: “They have brought them from the Amalekites: for the people spared the best of the sheep and of the oxen, to sacrifice unto the Lord thy God; and the rest we have utterly destroyed.” Samuel then reproved the king, reminding him of the explicit command of God directing him to destroy all things belonging to Amalek. He pointed out his transgression and declared that he had disobeyed the Lord. But Saul refused to acknowledge that he had done wrong; he again excused his sin by pleading that he had reserved the best cattle to sacrifice unto the Lord. {4T 146.3}

Saul blev forvirret og søgte at unddrage sig ansvaret ved at sige: »De tog dem med fra amalekitterne; thi folket skånede det bedste af småkvæget og hornkvæget for at ofre det til Herren din Gud; på det andet derimod lagde vi hånd.« Samuel irettesatte nu kongen og mindede ham om Guds udtrykkelige befaling med pålæg om at ødelægge alt, hvad der tilhørte Amalek. Han påviste hans overtrædelse og erklærede, at han havde været ulydig mod Herren. Men Saul ville ikke erkende, at han havde handlet urigtigt; han undskyldte på ny sin synd ved at fremholde, at han havde skånet det bedste af kvæget for at ofre det til Herren.