Through Samuel, God commanded Saul to go and smite the Amalekites and utterly destroy all their possessions. But Saul only partially obeyed the command; he destroyed the inferior cattle, but reserved the best and spared the wicked king. The next day he met the prophet Samuel with flattering self-congratulations. Said he: “Blessed be thou of the Lord: I have performed the commandment of the Lord.” But the prophet immediately answered: “What meaneth then this bleating of the sheep in mine ears, and the lowing of the oxen which I hear?” {4T 146.2}

Ved Samuel befalede Gud Saul at drage ud og slå amalekitterne og fuldstændigt at ødelægge alt, hvad der tilhørte dem. Men Saul adlød kun delvis denne befaling; han ødelagde det dårlige blandt kvæget, men skånede det bedste og sparede den ugudelige konge. Den følgende dag mødte han profeten Samuel og hilste ham med den smigrende selvros: »Herren velsigne dig! Jeg har holdt Herrens befaling!« Men profeten svarede øjeblikkelig: »Hvad er det for en brægen af småkvæg, som når mit øre og brølen af hornkvæg, jeg hører?"