The greatest excitement now rages among the people; their worst passions are aroused, and they refuse to listen to reason. The ten unfaithful spies join them in their denunciations of Caleb and Joshua, and the cry is raised to stone them. The insane mob seize missiles with which to slay these faithful men. They rush forward with yells of madness, when, lo! the stones drop from their hands, a hush falls upon them, and they shake with terror. God has interposed to check their rash design. The glory of His presence, like a flame of light, illuminates the tabernacle, and all the congregation behold the signal of the Lord. One mightier than they has revealed Himself, and not one dares continue his resistance. Every murmurer is silenced, and the spies, who have brought the evil report, crouch terror-stricken, with bated breath. {4T 151.4}

Den største hidsighed rasede hos folket; deres værste lidenskaber er vækket og de nægter at lytte til fornuft. De ti upålidelige spejdere sluttede sig til i deres fordømmelse af Kaleb og Josva og råbene lød på at stene dem. Den sindsyge pøbel greb kastevåben til at dræbe disse trofaste mænd med. De styrtede frem med sindsyge hyl, men se! stenene faldt ud af deres hænder, en stilhed kom over dem og de rystedes af rædsel. Gud lagde sig imellem for at bremse deres overilede plan. Ligesom en lysflamme, oplystes tabernaklet af hans nærheds herlighed og menighedsforsamlingen så (152) Herrens signal. Een, der var mægtigere end de, havde åbenbaret sig og ikke een eneste vovede at fortsætte sin modstand. Enhver knurren blev bragt til tavshed og spejderene, som havde bragt deres onde beretninger, krøb skrækslagne sammen med tilbageholdt åndedræt.