During the time consumed by the Israelites in their wicked insubordination, the Amalekites and Canaanites had prepared for battle. The Israelites presumptuously challenged the foe that had not dared to attack them; but just as they had fairly entered the enemy’s territory, the Amalekites and Canaanites met them in force and fiercely repulsed them, driving them back with great loss. The field of carnage was red with their blood, and their dead bodies strewed the ground. They were utterly routed and defeated. Destruction and death were the result of their rebellious experiment. But the faith of Caleb and Joshua was richly rewarded. According to His word, God brought these faithful ones into the land that He had promised them. The cowards and rebels perished in the wilderness, but the righteous spies ate of the grapes of Eschol. {4T 154.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 4 kapitel 15. 154.     Fra side 154 i den engelske udgave.tilbage

De tolv spejdere

Medens israelitterne havde brugt tid på deres onde opsætsighed, havde amalekitterne og kanaanitterne beredt sig til krig. Overmodigt udfordrede israelitterne fjenden, som ikke havde vovet at angribe dem; men ligeså snart de gik ind på fjendens område, mødte amalekitterne og kanaanitterne dem med store styrker og slog dem voldsomt tilbage, med stort tab. Marken, hvor massakren skete, blev rød af deres blod og deres lig dækkede jorden. De blev jaget fuldstændigt på flugt og tilintetgjort. Udslettelse og død var følgen af deres oprørske forsøg. Men Kalebs og Josvas tro blev belønnet rigeligt. Efter Guds ord, blev disse trofaste mennesker bragt ind i det forjættede land. Krysterne og oprørerne gik fortabt i ørkenen, men de retfærdige spejdere åd af Esjkols druer.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.