The wicked king dared not openly manifest any faith in Jeremiah, but his fear drove him to seek information of him. Yet he was too weak to brave the disapprobation of his nobles and of the people by submitting to the will of God as declared by the prophet. At last men in authority who were enraged because Jeremiah persisted in prophesying evil went to the king and told him that as long as the prophet lived he would not cease to predict calamity. They urged that he was an enemy to the nation and that his words had weakened the hands of the people and brought misfortune upon them, and they wanted him put to death. {4T 182.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 4 kapitel 17. 182.     Fra side 182 i den engelske udgave.tilbage

Jeremias irettesætter Israel

Den onde konge turde ikke åbenlyst vise nogen tro på Jeremias, men hans frygt fik ham til at søge information hos ham. Alligevel var han for svag til at trodse sine adelsmænds og folkets misbilligelse og underkaste sig Guds vilje som profeten erklærede. Til sidst gik embedsmænd, som var ophidsede fordi Jeremias stadig profeterede ondt til kongen og sagde at så længe profeten levede, ville han ikke standse med at forudsige katastrofe. De hævdede at han var en fjende for nationen og at hans ord havde svækket folkets hænder og bragt ulykke over dem og de manglede at lægge ham i døden.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.