Children should be taught by precept and example. Parents should meet their grave responsibilities with fear and trembling. Fervent prayers should be offered for divine strength and guidance in this task. In many families the seeds of vanity and selfishness are sown in the hearts of the children almost during babyhood. Their cunning little sayings and doings are commented upon and praised in their presence, and repeated with exaggerations to others. The little ones take note of this and swell with self-importance; they presume to interrupt conversations, and become forward and impudent. Flattery and indulgence foster their vanity and willfulness, until the youngest not unfrequently rules the whole family, father and mother included. {4T 200.3}

Børn burde blive oplært ved forskrift og eksempel. Forældre burde imødekomme deres betydningsfulde ansvar med frygt og bæven. Inderlige bønner burde sendes op efter guddommelig styrke og vejledning for denne opgave. [I mange hjem bliver forfængelighedens og egoismens sæd sået i børnenes hjerter, næsten mens de endnu er spæde. Deres morsomme små udtalelser bliver kommenteret og rost i deres nærværelse og gentaget med overdrivelser for andre. De små lægger mærke til dette og svulmer af selvfølelse. De drister sig til at afbryde samtalerne og bliver frække og uforskammede. Smiger og overbærenhed plejer deres forfængelighed og egenrådighed, (201) indtil den yngste ikke så sjældent regerer hele familien, fader og moder indbefattet.