How earnestly should the professed followers of Christ seek to answer this prayer in their lives. Many do not realize the sacredness of church relationship and are loath to submit to restraint and discipline. Their course of action shows that they exalt their own judgment above that of the united church, and they are not careful to guard themselves lest they encourage a spirit of opposition to its voice. Those who hold responsible positions in the church may have faults in common with other people and may err in their decisions; but notwithstanding this, the church of Christ on earth has given to them an authority that cannot be lightly esteemed. Christ, after His resurrection, delegated power unto His church, saying: “Whosesoever sins ye remit, they are remitted unto them; and whosesoever sins ye retain, they are retained.” {4T 17.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 4 kapitel 2. 17.     Fra side 17 i den engelske udgave.tilbage

Menighedens enhed

Med hvilken alvor bør ikke de, der bekender sig til at være Kristi efterfølgere, søge at besvare denne bøn i deres liv! Mange indser ikke det hellige i menighedsforholdet og er uvillige til at finde sig i bånd og disciplin. Deres handlemåde viser, at de sætter deres eget skøn over den samlede menigheds skøn og at de ikke omhyggeligt vogter på sig selv, så de ikke opelsker en ånd, der sætter sig op imod dens røst. De, som har ansvarsfulde stillinger i menigheden, kan have fejl ligesom andre mennesker og de kan tage fejl i deres beslutninger; men til trods for dette har Kristi menighed på jorden fået en myndighed, som ikke må ringeagtes. Efter sin opstandelse gav Kristus sin menighed magt, da han sagde: »Hvem I forlader synder, dem er de forladt og hvem I nægter forladelse, dem er den nægtet."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.