I saw Brethren J and G in special danger of losing eternal life. They did not see that they were standing directly in the way of the advancement of the work of God in _____. When the tent meeting was held there the first time we were upon this coast, hundreds were convicted of the truth; but God knew the material of which that church was composed. If souls came out into the truth, there were none to nourish and cherish them, and to lead them along to an elevated life. Brother I was of an envious, faultfinding, jealous spirit. Unless he could be first, he would not do anything. He esteemed himself far more highly than God esteemed him. A man of his temperament will not, long at a time, be in agreement with anyone; for it is his element to contend, and to array himself in opposition to anything that does not suit his ideas. The Lord left him to take his own course and to manifest what manner of spirit he was of. He brought into the church, and sought to carry out there, the very same spirit that he carried out in his family. His bitterness and his cruel speeches against the servants of God are written in the book. He will meet them again. He went out from us because he was not of us. And in no case should the church encourage him to unite with them again; for, with the spirit he now has, he would quarrel even with the angels of God. He would wish to rule and dictate the work of the angels. No such spirit can enter heaven. I and J, whom God frowns upon, have dared to withstand the servants of God, to malign them, and to impute to them evil motives. They have tried to destroy the confidence of the brethren in these workers as well as in the Testimonies. But if the work is of God, they cannot overthrow it. Their efforts will be in vain. Brother G, you were in such darkness that you thought these men were right. You have repeated their words and talked of the one-man power.” Oh, how little you knew what you were talking about! {4T 237.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 4 kapitel 21. 237.     Fra side 237 i den engelske udgave.tilbage

Modstand mod redelige advarsler

Jeg så brødrene J og G er i særlig fare for at miste det evige liv. De så ikke at de stod direkte i vejen for Guds værks fremme i ___. Da teltmødet blev afholdt der, første gang vi var ved denne kyst, blev hundredvis overbevist om sandheden; men Gud kendte til det stof menigheden var sammensat af. Hvis sjæle kom ud og frem til sandheden, var der ingen til at give dem næring og værne om dem og lede dem til et ophøjet liv. Bror I var af et misundeligt, kritiserede og skinsygt gemyt. Hvis han ikke kunne være først fremme, ville han ikke gøre noget. Han satte sig selv langt højre end Gud satte ham. Et menneske af hans temperament vil ikke, ret længe, være enig med nogen; for det er hans natur at kæmpe og stille sig i opposition mod det, der ikke passer ham. Herren lod ham gå sin egen vej og lod ham vise hvilken slags han var af. Han indførte i menigheden og forsøgte at gennemføre der, den samme ånd, som han havde indført i sin familie. Hans bitterhed og hans forfærdelige tale mod Guds tjenere er skrevet i bogen. Han vil møde (238) dem igen. Han gik bort fra os, fordi han ikke var af os. Og på ingen måde skal menigheden opmuntre ham til at forene sig med den igen; for, med det humør han har nu, han ville endda skændes med Guds engle. Han ville herske over og diktere englenes arbejde. En sådan ånd kan ikke komme ind i himmelen. I og J, som Gud ser misbilligende på, vovede at modarbejde Guds tjenere, tale ondt om dem og tillægge dem onde motiver. De har prøvet at ødelægge brødrenes tillid til disse medarbejdere, såvel som til Vidnesbyrdene. Men hvis arbejdet er Guds, kan de ikke styrte det. Deres anstrengelser vil være forgæves. Bror G, du var i et sådant mørke, da du mente disse mænd gjorde det rigtige. Du har gentaget deres ord og talt om en-mands-magt. Oh, hvor lidt vidste du ikke om det du talte om!

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.