God has spoken, and He means that man shall obey. He does not inquire if it is convenient for him to do so. The Lord of life and glory did not consult His convenience or pleasure when He left His station of high command to become a man of sorrows and acquainted with grief, accepting ignominy and death in order to deliver man from the consequence of his disobedience. Jesus died, not to save man in his sins, but from his sins. Man is to leave the error of his ways, to follow the example of Christ, to take up his cross and follow Him, denying self, and obeying God at any cost. {4T 250.4}


Vidnesbyrd for menigheden bind 4 kapitel 22. 250.     Fra side 250 i den engelske udgave.tilbage

Guds befalingers hellighed

Gud har talt og det er hans mening, at menneskene skal lyde. (251) Han spørger ikke, om det falder bekvemt at gøre det. Livets og herlighedens herre tog ikke hensyn til, hvad der var bekvemt eller fornøjeligt, da han forlod sin høje stilling som anfører for at blive en smertens og sorgens mand og påtog sig vanære og død for at udfri menneskene fra følgerne af deres ulydighed. Jesus døde, ikke for at frelse menneskene i deres synder, men fra deres synder. Mennesket skal forlade sin vejs vildfarelse for at følge Kristi eksempel, tage sit kors op og følge ham, fornægte sig selv og lyde Gud, hvad det end måtte koste.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.