Your age does not excuse you from obeying the divine commands. Abraham was sorely tested in his old age. The words of the Lord seemed terrible and uncalled-for to the stricken old man, yet he never questioned their justice or hesitated in his obedience. He might have pleaded that he was old and feeble, and could not sacrifice the son who was the joy of his life. He might have reminded the Lord that this command conflicted with the promises that had been given in regard to this son. But the obedience of Abraham was without a murmur or a reproach. His trust in God was implicit. {4T 253.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 4 kapitel 22. 253.     Fra side 253 i den engelske udgave.tilbage

Guds befalingers hellighed

Din alder fritager dig ikke for lydighed mod de guddommelige befalinger, Abraham blev hårdt prøvet i sin høje alderdom. Herrens ord forekom den hårdt hjemsøgte gamle mand frygtelige og upåkrævede, men han betvivlede aldrig deres retfærdighed eller nølede med at vise lydighed. Han kunne have påberåbt sig, at han var gammel og svag og at han ikke kunne ofre sin søn, som var hans livs glæde. Han kunne have mindet Herren om, at hans påbud var i strid med de løfter, han havde fået vedrørende denne søn. Men Abrahams lydighed var fri for knurren eller bebrejdelse. Hans tillid til Gud var ubetinget.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.