In company with a lady friend and Elder J. N. Loughborough I left San Francisco on the afternoon of the 10th upon the steamer “Oregon.” Captain Conner, who had charge of this splendid steamer, was very attentive to his passengers. As we passed through the Golden Gate into the broad ocean, it was very rough. The wind was against us, and the steamer pitched fearfully, while the ocean was lashed into fury by the wind. I watched the clouded sky, the rushing waves leaping mountain high, and the spray reflecting the colors of the rainbow. The sight was fearfully grand, and I was filled with awe while contemplating the mysteries of the deep. It is terrible in its wrath. There is a fearful beauty in the lifting up of its proud waves with roaring, and then falling back in mournful sobs. I could see the exhibition of God’s power in the movements of the restless waters, groaning beneath the action of the merciless winds, which tossed the waves up on high as if in convulsions of agony. {4T 287.1}

I selskab med en kvindelig ven og ældre J. N. Loughborough forlod jeg San Francisco om eftermiddagen den 10. på damperen "Oregon." Kaptajn Conner, som havde ansvaret for denne prægtige damper, passede meget på sine passagerer. Da vi passerede Golden Gate videre ud i det åbne ocean, blev det meget uroligt. Vinden var imod os og damperen slog sig frygteligt, da oceanet var rasende oprørt af vinden. Jeg lagde mærke til den overskyede himmel, de rullende bølger blev tårnhøje og skummet genspejlede regnbuens farver. Det så frygteligt stort ud og jeg blev fyldt med ærefrygt da jeg beskuede dybets mysterier. Det er forfærdeligt i dets vrede. Der er en frygtelig skønhed i at blive løftet op på dets stolte bølger i raseri og så falde tilbage i sørgmodig hulken. Jeg kunne se Guds kraft komme frem i de hvileløse vandes bevægelser, sukkende under de nådeløse vindes aktivitet, som kastede bølgerne der opad som var det under plagernes rystelser.