Eastward BoundJuly 28, accompanied by our daughter, Mrs. Emma White, and Edith Donaldson, we left Oakland for the East. We arrived in Sacramento the same day and were met by Brother and Sister Wilkinson, who gave us a hearty welcome and took us to their home, where we were kindly entertained during our stay. According to appointment, I spoke Sunday. The house was well filled with an attentive congregation, and the Lord gave me freedom in speaking to them from His word. Monday we again took the cars, stopping at Reno, Nevada, where we had an appointment to speak Tuesday evening in the tent in which Elder Loughborough was giving a course of lectures. I spoke with freedom to about four hundred attentive hearers, on the words of John: “Behold, what manner of love the Father hath bestowed upon us, that we should be called the sons of God.” {4T 296.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 4 kapitel 25. 296.     Fra side 296 i den engelske udgave.tilbage

Vidnesbyrd 28 (1879)
Erfaring og arbejde

Den østvendte grænse
Den 28.juli forlod vi Oakland, sammen med vor datter Mrs. Emma White og Edith Donaldson, for at rejse mod øststaterne. Vi kom til Sacramento samme dag og blev mødt af bror og søster Wilkinson, som gav os en hjertelig velkomst og tog os med til deres hjem, hvor vi blev velbesøgt under vort ophold. Efter aftale, talte jeg søndag. Huset var godt fyldt med en opmærksom menighed og Herren gav mig frihed til at tale til dem fra sit ord. Mandag tog vi igen vognene og stoppede i Reno, Nevada, hvor vi havde aftalt at tale tirsdag aften i det telt, som ældre Loughborough gav en kursusserie i. Jeg talte frit til omkring fire hundrede opmærksomme tilhørere, over Johannes ord: »Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn; og vi er det. Derfor kender verden ikke os, fordi den ikke har kendt ham.«

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.