I tarried at home but a very short period, and then, accompanied by Sister Mary Smith Abbey and Brother Farnsworth, I was again on the wing, bound for the East. When we arrived at Boston, I was much exhausted. Brethren Wood and Haskell met us at the depot and accompanied us to Ballard Vale, the place of meeting. We were welcomed by our old friends with a heartiness that, for the time being, seemed to rest me. The weather was excessively warm, and the change from the bracing climate of Colorado to the oppressive heat of Massachusetts made the latter seem almost unendurable. I tried to speak to the people, notwithstanding my great weariness, and was strengthened to bear my testimony. The words seemed to go straight home to the heart. Much labor was required at this meeting. New churches had been raised up since our last camp meeting. Precious souls had accepted the truth, and these needed to be carried forward to a deeper and more thorough knowledge of practical godliness. The Lord gave me freedom in bearing my testimony. {4T 298.3}

Jeg blev kun hjemme en lille periode og så var jeg, sammen med søster Mary Smith Abbey og bror Farnsworth, igen på farten, på vej til øststaterne. Da vi ankom til Boston, var jeg meget udmattet. Brødrene Wood og Haskell mødte os ved depotet og ledsagede os til Ballard Vale, mødestedet. Vi blev budt velkommen af vore gamle trosvenner, med en hjertelighed som, for en tid, var hvile for mig. Vejret var usædvanligt varmt og forandringen fra Colorados forfriskende klima til Massachusetts trykkende hede gør at dette synes næsten uudholdeligt. Jeg prøvede at tale til folk, endskønt jeg var meget træt og blev styrket af at frembære mit vidnesbyrd. Ordene (299) synes at gå direkte ind i hjertet. Det var nødvendigt at arbejde meget ved dette møde. Nye menigheder var blevet oprejst siden vort sidste lejrmøde. Dyrebare sjæle havde modtaget sandheden og disse behøvede at blive ført frem til en dybere og grundigere kundskab om praktisk gudsfrygt. Herren gav mig frihed til at frembære mit vidnesbyrd.