Moses endured the reproach of Christ, considering reproach greater riches than all the treasures of Egypt. He believed what God had said and was not influenced to swerve from his integrity by any of the world’s reproaches. He walked the earth as God’s free man. He had the love of Christ in his soul, which not only made him a man of dignity, but added the luster of the true Christian graces to the dignity of the man. Moses walked a rough and perilous path, but he looked to the things unseen and faltered not. The recompense of reward was attractive to him, and it may be also to us. He was familiar with God. {4T 345.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 4 kapitel 30. 345.     Fra side 345 i den engelske udgave.tilbage

Egenkærlige prædikanter

Moses udholdt Kristi skam, betragtede skammen som en større rigdom end hele Ægyptens rigdomme. Han troede hvad Gud havde sagt og var ikke påvirket til at sværge fra sin renhed ved nogen verdens skam. Han vandrede på jorden som Guds frie menneske. Han havde Kristi kærlighed i sin sjæl, som ikke blot gjorde ham værdig, men tillagde ham sande kristne nådegavers lyst, til menneskets værdighed. Moses vandrede på en ujævn og farlig sti, men han så på de usynlige ting og faldt ikke. Lønnen var tiltrækkende for ham og det kan det også være for os. Han var fortrolig med Gud.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.