As the branch must abide in the vine to obtain the vital sap which causes it to flourish, so those who love God and keep all His sayings must abide in His love. Without Christ we cannot subdue a single sin or overcome the smallest temptation. Many need the Spirit of Christ and His power to enlighten their understanding, as much as blind Bartimaeus needed his natural sight. “As the branch cannot bear fruit of itself, except it abide in the vine; no more can ye, except ye abide in Me.” All who are really in Christ will experience the benefit of this union. The Father accepts them in the Beloved, and they become objects of His solicitude and tender, loving care. This connection with Christ will result in the purification of the heart and in a circumspect life and faultless character. The fruit borne upon the Christian tree is “love, joy, peace, long-suffering, gentleness, goodness, faith, meekness, temperance.” {4T 355.1}

Ligesom grenen må blive på vintræet for at få den livgivende saft, som bringer den til at blomstre, således må de, der elsker Gud og holder alle hans ord, blive i hans kærlighed. Uden Kristus kan vi ikke underkue en eneste synd eller overvinde den mindste fristelse. Mange behøver Kristi ånd og hans kraft til at oplyse deres forstand, lige så meget som den blinde Bartimæus behøvede sit naturlige syn. »Ligesom grenen ikke kan bære frugt af sig selv, men kun hvis den bliver på vintræet, således kan I ikke heller, uden I bliver i mig.« Alle, som virkelig er i Kristus, vil erfare nytten af denne forening. Faderen antager dem i den elskede og de bliver genstand for hans ømme, kærlige omsorg. Denne forbindelse med Kristus vil føre til hjertets renselse, til en forsigtig vandel og en ulastelig karakter. Frugten, som vokser på kristentræet, er »kærlighed, glæde, fred, langmodighed, mildhed, godhed, trofasthed, sagtmodighed, afholdenhed.« Vejl f menigh bd. 1 side 422-423]