When not actively engaged in preaching, the apostle Paul labored at his trade as a tentmaker. This he was obliged to do on account of having accepted unpopular truth. Before he embraced Christianity he had occupied an elevated position and was not dependent upon his labor for support. Among the Jews it was customary to teach the children some trade, however high the position they were expected to fill, that a reverse of circumstances might not leave them incapable of sustaining themselves. In accordance with this custom Paul was a tentmaker, and when his means had been expended to advance the cause of Christ and for his own support, he resorted to his trade in order to gain a livelihood. {4T 409.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 4 kapitel 37. 409.     Fra side 409 i den engelske udgave.tilbage

Evangeliets tjenere

Når han ikke er aktivt engageret med forkyndelse, arbejdede apostlen Paulus i sin levevej, som teltmager. Dette var han nød til at gøre for at få godtaget en upopulære sandhed. Før han greb kristendommen, havde han en stor stilling og var ikke afhængig af underholds-arbejde. Blandt jøderne var det almindeligt at lære børn et håndværk, uanset hvor stor en stilling de skulle udfylde, så de under andre forhold ikke lades ude af stand til at underholde sig selv. Efter denne sædvane var Paulus teltmager og når hans midler blev opbrugt på at fremme Kristi sag og sit eget underhold, flyede han til sit håndværk for at få levebrød.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.