In the gracious blessings which our heavenly Father has bestowed upon us we may discern innumerable evidences of a love that is infinite, and a tender pity surpassing a mother’s yearning sympathy for her wayward child. When we study the divine character in the light of the cross we see mercy, tenderness, and forgiveness blended with equity and justice. In the language of John we exclaim: “Behold, what manner of love the Father hath bestowed upon us, that we should be called the sons of God.” We see in the midst of the throne One bearing in hands and feet and side the marks of the suffering endured to reconcile man to God and God to man. Matchless mercy reveals to us a Father, infinite, dwelling in light unapproachable, yet receiving us to Himself through the merits of His Son. The cloud of vengeance which threatened only misery and despair, in the reflected light from the cross reveals the writing of God: Live, sinner, live! ye penitent and believing souls, live! I have paid a ransom. {4T 461.3}

I de nådige velsignelser som vor himmelske Fader har tildelt os, kan vi se utallige beviser på en kærlighed, der er uendelig og en øm kærlighed, der overgår en moders længselsfulde forståelse for sit egensindige barn. Når vi studerer den guddommelige karakter i korsets lys, ser vi nåde, ømhed og tilgivelse, blandet med ret og retfærdighed. Vi kan udbryde efter Johannes ord: »Se, hvor stor (462) en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn.« Vi ser midt på tronen Een med en lidelses mærker i hænder, fødder og i side, som blev udholdt for at forsone mennesker med Gud og Gud med mennesker. En uforlignelig barmhjertighed åbenbarer for os en Fader, uendelig, boende i utilgængelig lys og dog tager os imod sig, ved sin Søns fortjeneste. Hævnens sky som kun truede med elendighed og fortvivlelse, åbenbarer i korsets genskin Guds skrift: Lev, synder, lev! I angrende og troende sjæle, lev! Jeg har betalt en løsesum.