Many manifest a needless delicacy on this point. They feel that they are stepping upon forbidden ground when they introduce the subject of property to the aged or to invalids in order to learn what disposition they design to make of it. But this duty is just as sacred as the duty to preach the word to save souls. Here is a man with God’s money or property in his hands. He is about to change his stewardship. Will he place the means which God has lent him to be used in His cause, in the hands of wicked men, just because they are his relatives? Should not Christian men feel interested and anxious for that man’s future good as well as for the interest of God’s cause, that he shall make a right disposition of his Lord’s money, the talents lent him for wise improvement? Will his brethren stand by and see him losing his hold on this life and at the same time robbing the treasury of God? This would be a fearful loss to himself and to the cause; for, by placing his talent of means in the hands of those who have no regard for the truth of God, he would, to all intents and purposes, be wrapping it in a napkin and hiding it in the earth. {4T 479.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 4 kapitel 42. 479.     Fra side 479 i den engelske udgave.tilbage

Testamenter og legater

Mange lægger en unødig ømfindtlighed for dagen i denne sag, De har følelsen af, at de betræder forbuden grund, når de i samtale med de ældre eller med de syge bringer spørgsmålet om deres formue på bane for at erkyndige sig om, hvordan de agter at disponere over den. Men denne pligt er lige så hellig som pligten til at prædike Guds ord for at frelse sjæle. Her er en mand med Guds penge eller ejendom i sine hænder. En forandring i hans forvalterskab er forestående. Vil han lade de midler, Gud har lånt ham til brug i hans sag, blive lagt i ugudelige menneskers hænder, blot fordi disse er hans slægtninge? Bør ikke kristne mænd af hensyn til den pågældendes fremtidige velfærd såvel som til Guds sag interessere sig for og betragte det som magtpåliggende, at vedkommende træffer en rigtig ordning med sin herres penge, med de talenter, han havde fået til låns til klog udnyttelse? Vil hans brødre stå og se på, at han forlader dette liv og samtidig bedrager Guds forrådshus? Dette ville være et frygteligt tab for ham selv og for sagen; for ved at overgive sine talenter i deres hænder, som ikke har nogen, agtelse for Guds sandhed, ville han i enhver henseende lægge den i et tørklæde og gemme den i jorden.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.