If the divine harmony of truth and love exists in the heart, it will shine forth in words and actions. The most careful cultivation of the outward proprieties and courtesies of life has not sufficient power to shut out all fretfulness, harsh judgment, and unbecoming speech. The spirit of genuine benevolence must dwell in the heart. Love imparts to its possessor grace, propriety, and comeliness of deportment. Love illuminates the countenance and subdues the voice; it refines and elevates the entire man. It brings him into harmony with God, for it is a heavenly attribute. {4T 559.3}

Dersom sandhedens og kærlighedens guddommelige harmoni findes i hjertet, vil den vise sig i ord og handlinger. Den mest omhyggelige udvikling af udvortes velanstændighed og høflighed besidder ikke tilstrækkelig kraft til at udelukke al pirrelighed, skarp dømmen og upassende tale. Den sande godgørenheds ånd må bo i hjertet. Kærlighed meddeler sin indehaver ynde, anstand og tækkelighed i optræden. Kærlighed oplyser ansigtet og dæmper stemmen: den forædler og (560) højner hele mennesket. Den bringer vedkommende i overensstemmelse med Gud; for den er en himmelsk egenskab.