As John beholds the height, the depth, and the breadth of the Father’s love toward our perishing race, he is filled with admiration and reverence. He cannot find suitable language to express this love, but he calls upon the world to behold it: “Behold, what manner of love the Father hath bestowed upon us, that we should be called the sons of God.” What a value this places upon man! Through transgression the sons of men became subjects of Satan. Through the infinite sacrifice of Christ, and faith in His name, the sons of Adam become the sons of God. By assuming human nature, Christ elevates humanity. Fallen men are granted another trial and are placed where, through connection with Christ, they may educate, improve, and elevate themselves, that they may indeed become worthy of the name sons of God.” {4T 563.2}

Idet Johannes ser højden, dybden og bredden af Faderens kærlighed mod vor omkommende slægt, fyldes han med beundring og ærbødighed. Han kan ikke finde passende ord for denne kærlighed, men kalder verden til at betragte den: »Se, hvor stor en kærlighed Faderen har vist os, at vi må kaldes Guds børn.« Hvilken værdi sætter dette ikke på mennesker! På grund af overtrædelsen blev menneskenes børn Satans undersåtter. På grund af Kristi ubegrænsede offer og troen på hans navn, blev Adams børn til Guds børn. Ved at påtage sig menneskenatur, ophøjer Kristus menneskeheden. Faldne mennesker har fået en anden prøvelse og er sat der, hvor de ved forbindelse med Kristus, kan oplære, forbedre og ophøje sig selv, så de i virkeligheden kan blive benævnelsen »Guds børn« værdig.