Those who have long been employed in our institutions should now be responsible workers, reliable in every place, as faithful to duty as the compass to the pole. Had they rightly improved their opportunities, they might now have symmetrical characters and a deep, living experience in religious things. But some of these workers have separated from God. Religion is laid aside. It is not an inwrought principle, carefully cherished wherever they go, into whatever society they are thrown, proving as an anchor to the soul. I wish all the workers carefully to consider that success in this life and success in gaining the future life depend largely upon faithfulness in little things. Those who long for higher responsibilities should manifest faithfulness in performing the duties just where God has placed them. {4T 590.3}

De, der længe har været beskæftigede ved vore institutioner, bør nu være ansvarlige arbejdere, pålidelige på ethvert sted, lige så tro i deres pligt, som kompasset trofast peger mod polen. Havde de udnyttet deres anledninger på den rette måde, kunne de nu have været i besiddelse af en symmetrisk karakter og, en dyb, levende kristelig erfaring. Men nogle af disse arbejdere har skilt sig fra Gud. (591) Religionen bliver lagt til side. Den er ikke blevet et livsprincip. der omhyggeligt værnes, hvor som helst de færdes og i hvilket selskab de end kommer og som viser sig at være et anker for sjælen. Jeg ønsker, at alle arbejderne nøje må betænke, at fremgang her i livet og opnåelse af det tilkommende liv for en stor del afhænger af troskab i småting. De, der tragter efter højere ansvar, bør vise troskab i udførelsen af pligterne netop der, hvor Gud har sat dem.