I was shown that our ministers were doing themselves great injury by carelessness in the use of their vocal organs. Their attention was called to this important matter, and cautions and instructions were given them by the Spirit of God. It was their duty to learn the wisest manner of using these organs. The voice, this gift of heaven, is a powerful faculty for good, and if not perverted, would glorify God. All that was essential was to study and conscientiously follow a few simple rules. But instead of educating themselves, as they might have done by the exercise of a little common sense, they employed a professor of elocution. {4T 604.3}


Vidnesbyrd for menigheden bind 4 kapitel 60. 604.     Fra side 604 i den engelske udgave.tilbage

Traktatforeningerne

Jeg fik vist at vore prædikanter gør sig selv stor skade ved uforsigtig brug af deres taleorganer. Deres opmærksomhed blev henledt på dette vigtige emne og de fik advarsler og (605) belæring af Guds Ånd. Det var deres pligt at lære den klogeste måde at bruge disse organer på. Stemmen, himmelens gave, er en kraftfuld evne for det gode og hvis den ikke fordærves, vil den forherlige Gud. Alt hvad der var nødvendigt, var at studere og samvittighedsfuldt følge nogle enkle regler. Men i stedet for at oplære sig selv, som de kunne have gjort ved øvelser i almindelig forstand, ansatte de en taleprofessor.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.