Those who love society frequently indulge this trait until it becomes an overruling passion. To dress, to visit places of amusement, to laugh and chat upon subjects altogether lighter than vanity—this is the object of their lives. They cannot endure to read the Bible and contemplate heavenly things. They are miserable unless there is something to excite. They have not within them the power to be happy, but they depend for happiness upon the company of other youth as thoughtless and reckless as themselves. The powers which might be turned to noble purposes they give to folly and mental dissipation. {4T 624.1}

De, som elsker selskabelighed, driver ofte dette så vidt, at det bliver en fremherskende passion hos dem. At klæde sig fint, at besøge forlystelsesetablissementer, at le af og sludre om emner, der bare drejer sig om forfængelige ting, sådant fylder deres liv. De kan ikke holde ud at læse bibelen og grunde på himmelske ting. De er ulykkelige, hvis der ikke er noget, som kan hidse dem op. De ejer ikke i sig evnen til at være lykkelige, men deres lykke er afhængig af selskabet med andre unge, der er lige så tankeløse og hensynsløse, som de selv er. De kræfter, der kunde være blevet brugt til gode formål, anvender de til dårskab.