Some who wore the dress sighed over it as a heavy burden. The language of their hearts was: “Anything but this. If we felt free to lay off this peculiar style, we would willingly adopt a plain, untrimmed dress of ordinary length. The limbs could be as warmly clothed as before, and we could secure all the physical benefits, with less effort. It requires much labor to prepare the reform dress in a proper manner.” Murmuring and complaining were fast destroying vital godliness. {4T 637.3}

Nogle som bar klæderne sukkede over dem, som en tung byrde. Deres hjerters sprog var: "Alt andet end dette. Følte vi os frie til at aflægge denne særlige stil, ville vi villigt antage simple, upyntede klæder med en sædvanlig længde. Benene kunne klædes ligeså varmt som før og vi kunne få alle fysiske fordele, med mindre besvær. Det kræver meget arbejde at forberede reformklæderne på en ordentlig måde." Knurren og klagen ødelagde hurtigt den livsvigtige gudsfrygt.