When you place a useless or extravagant article of clothing upon your person, you are withholding from the naked. When you spread your tables with a needless variety of costly food, you are neglecting to feed the hungry. How stands your record, professed Christian? Do not, I beseech you, lay out in foolish and hurtful indulgences that which God requires in His treasury, and the portion which should be given to the poor. Let us not clothe ourselves with costly apparel, but, like women professing godliness, with good works. Let not the cry of the widow and the fatherless go up to heaven against us. Let not the blood of souls be found on our garments. Let not precious probationary time be squandered in cherishing pride of heart. Are there no poor to be visited? no dim eyes for whom you can read the word of God? no desponding, discouraged ones that need your words of comfort and your prayers? {4T 646.2}

Når du sætter en ubrugelig eller overflødig klædningsartikel på din person, fratager du noget den nøgne. Når du dækker dit bord med nyttesløs forskellig dyrebar mad, nægter du den sultne mad. Hvordan er din optegnelse, bekendende kristen? Jeg beder dig indstændigt, iklæd dig ikke tåbelig og skadelig føjelighed, som Gud kræver i sit skatkammer og den del som burde gives den fattige. Lad os ikke klæde os selv med kostelige klædninger, men ligesom kvinder der bekender gudsfrygt, med gode gerninger. Lad ikke enkens og den faderløses råb gå op til himmelen, imod os. Lad ikke sjæles blod findes på vore klæder. Lad ikke kostbar prøvetid blive spildt på at nære hjertets stolthed. Er der ingen fattige at besøge? ingen uklare øjne, som du kan læse Guds ord for? ingen fortvivlede, modløse der behøver dine trøstende ord og dine bønner?