His people had small possessions and no flattering prospect of adding to them; but an object was before them—to build a tabernacle for God. The Lord had spoken, and they must obey His voice. They withheld nothing. All gave with a willing hand, not a certain amount of their increase, but a large portion of their actual possessions. They devoted it gladly and heartily to the Lord, and pleased Him by so doing. Was it not all His? Had He not given them all they possessed? If He called for it, was it not their duty to give back to the Lender His own? {4T 78.1}


Vidnesbyrd for menigheden bind 4 kapitel 7. 78.     Fra side 78 i den engelske udgave.tilbage

Kristi medarbejdere

Hans folks besiddelser var kun små og de havde ingen lovende udsigter til at forøge disse; men der forelå en opgave for dem at bygge et tabernakel for Gud. Herren havde talt og de måtte lyde hans røst. De holdt intet tilbage. Alle gav med villig ånd, ikke et vist beløb af deres indtægt, men en stor del af deres ejendom. De helligede det med glæde og af hjertet til Herren og behagede ham ved at gøre det. Var det ikke alt sammen hans? Dersom han Krævede det, var det så ikke deres pligt at lade ejeren få sit igen?

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.