No urging was needed. The people brought even more than was required, and were told to desist, for there was already more than could be appropriated. Again, in building the temple, the call for means met with a hearty response. The people did not give reluctantly. They rejoiced in the prospect of a building being erected for the worship of God, and donated more than enough for the purpose. David blessed the Lord before all the congregation, and said: “But who am I, and what is my people, that we should be able to offer so willingly after this sort? for all things come of Thee, and of Thine own have we given Thee.” Again in his prayer David gave thanks in these words: “O Lord our God, all this store that we have prepared to build Thee an house for Thine holy name cometh of Thine hand, and is all Thine own.” {4T 78.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 4 kapitel 7. 78.     Fra side 78 i den engelske udgave.tilbage

Kristi medarbejdere

Ingen indtrængende opfordring var påkrævet. Folket bragte endog mere, end der behøvedes og blev anmodet om at holde op, da der allerede var indkommet mere, end man kunne bruge. Da templet skulle bygges, fik opfordringen om gaver en hjertelig modtagelse. Folket gav ikke modstræbende. De glædede sig over udsigten til opførelsen af et hus til gudstjeneste og gav mere end nok til formålet. David priste Herren i hele forsamlingens nærværelse og sagde: »Thi hvad er jeg og hvad er mit folk, at vi selv skulle evne at give sådanne frivillige gaver? Fra dig kommer det alt sammen og af din egen hånd har vi givet dig det.« Og i sin bøn takkede David yderligere med disse ord: »Herre, vor Gud, al denne rigdom, som vi har bragt til veje for at bygge dit hellige navn et hus, fra din hånd kommer den og dig tilhører det alt sammen."

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.