The Laodicean message applies to the people of God who profess to believe present truth. The greater part are lukewarm professors, having a name but no zeal. God signified that He wanted men at the great heart of the work to correct the state of things existing there and to stand like faithful sentinels at their post of duty. He has given them light at every point, to instruct, encourage, and confirm them, as the case required. But notwithstanding all this, those who should be faithful and true, fervent in Christian zeal, of gracious temper, knowing and loving Jesus earnestly, are found aiding the enemy to weaken and discourage those whom God is using to build up the work. The term “lukewarm” is applicable to this class. They profess to love the truth, yet are deficient in Christian fervor and devotion. They dare not give up wholly and run the risk of the unbeliever, yet they are unwilling to die to self and follow out closely the principles of their faith. {4T 87.1}

Laodikæa-budskabet gælder Guds folk, der bekender sig til at tro den nærværende sandhed. Størstedelen er lunkne bekendere, som har et navn, men ingen nidkærhed. Gud tilkendegav, at han ønskede mænd i virksomhedens store nøglestilling til at rette på de forhold, som rådede der og til at stå som trofaste vægtere på pligtens post. Han har givet dem lys på ethvert punkt for at undervise, opmuntre og befæste dem, efter som tilfældet krævede. Men trods alt dette, viser det sig, at de, der skulle være trofaste og sande, brændende af kristelig nidkærhed og med et behageligt væsen, sådanne, som kender og elsker Jesus med alvor, befindes at hjælpe fjenden med at svække og afskrække dem, som Gud bruger til at opbygge virksomheden. Udtrykket »lunken« er anvendeligt på denne klasse. De bekender sig til at elske sandheden, men mangler kristelig varme og hengivenhed. De vover ikke helt at gå bort og løbe den vantros risiko; men de er uvillige til at afdø fra selvet og nøje efterleve grundsætningerne i deres tro.