Men in responsible positions should improve continually. They must not anchor upon an old experience and feel that it is not necessary to become scientific workers. Man, although the most helpless of God’s creatures when he comes into the world, and the most perverse in his nature, is nevertheless capable of constant advancement. He may be enlightened by science, ennobled by virtue, and may progress in mental and moral dignity, until he reaches a perfection of intelligence and a purity of character but little lower than the perfection and purity of angels. With the light of truth shining upon the minds of men, and the love of God shed abroad in their hearts, we cannot conceive what they may become nor what great work they may do. {4T 93.2}

[Mænd i ansvarsfulde stillinger bør stadig udvikles. De må ikke stole på en tidligere erfaring og føle, at det ikke er nødvendigt at blive faglærte arbejdere. Skønt mennesket ved sin indtræden i verden er den mest hjælpeløse blandt Guds skabninger og den mest fordærvede i sin natur, har det dog mulighed for uafbrudt fremgang. Det kan oplyses ved kundskab og forædles ved dyd og det kan skride fremad i åndelig og moralsk værdighed, ind til det med hensyn til forstandens fuldkommenhed og karakterens renhed kun er lidet ringere end englene. Når sandhedens lys skinner ind i menneskenes sind og Guds kærlighed udgydes i deres hjerter, kan vi ikke forestille os, hvad de kan blive, ej heller hvilken stor gerning de kan udrette.