The purification of the people of God cannot be accomplished without their suffering. God permits the fires of affliction to consume the dross, to separate the worthless from the valuable, that the pure metal may shine forth. He passes us from one fire to another, testing our true worth. If we cannot bear these trials, what will we do in the time of trouble? If prosperity or adversity discover falseness, pride, or selfishness in our hearts, what shall we do when God tries every man’s work as by fire, and lays bare the secrets of all hearts? {4T 85.1}

Guds folks renselse kan ikke fuldbyrdes, uden at de lider. Gud tillader trængselens ild at fortære slaggerne, at skille det værdiløse fra det værdifulde, for at det rene, skinnende metal kan komme til syne. Han sender os fra den ene ild til den anden og prøver vor sande værdi. Hvis vi ikke kan udholde disse prøver, hvad vil vi så gøre i trængselstiden? Dersom medgang eller modgang afslører falskhed, stolthed eller egenkærlighed i vore hjerter, hvad vil vi så gøre, når Gud prøver enhvers gerning med ild og blotlægger de lønlige ting i alle hjerter?