I would, at this time, sound the note of warning to those who shall assemble at our camp meeting. The end of all things is at hand. My brethren, ministers and laymen, I have been shown you must work in a different manner from what you have been in the habit of working. Pride, envy, self-importance, and unsanctified independence have marred your labors. When men permit themselves to be flattered and exalted by Satan, the Lord can do little for them or through them. To what unmeasured humiliation did the Son of man descend, that He might elevate humanity! Workers for God, not the ministers only, but the people, need the meekness and lowliness of Christ if they would benefit their fellow men. As God, our Saviour humbled Himself when He took upon Him man’s nature. But He went lower still. As a man, He humbled Himself, and became obedient unto death, even the death of the cross.” Would that I could find language wherewith to present these thoughts before you. Would that the veil could be rent away and you could see the cause of your spiritual weakness. Would that you could conceive of the rich supplies of grace and power awaiting your demand. Those who hunger and thirst for righteousness will be filled. We must exercise greater faith in calling upon God for all needed blessings. We must strive, agonize, to enter in at the strait gate. {5T 16.2}

Jeg vil, i denne tid støde et advarselssignal for dem som samler sig til vort lejrmøde. Alle tings ende er nær. Mine brødre, prædikanter og lægfolk, jeg er blevet vist at I må arbejde på en anderledes måde, end den hidtidige arbejdsform. Stolthed, misundelse, egensindighed og ikke hellig uafhængighed har ødelagt jeres arbejde. Når mennesker lader sig selv smigre og højne af Satan, kan Herren gøre så lidt for dem eller igennem dem. (17) Hvilken umålbar ydmygelse nedgjorde Menneskesønnen, så han kunne højne menneskene! Guds arbejdere, ikke kun prædikanter, men folket, behøver Kristi sagtmodighed og beskedenhed, hvis de vil hjælpe deres medmennesker. Ligesom Gud, ydmygede vor Frelser sig selv, da han påtog sig menneskelig natur. Men han gik endnu længere ned. Som menneske, »ydmygede han sig selv og blev lydig til døden, ja, døden på et kors.« Kunne jeg dog finde et sprog til at overbringe jer disse tanker. Kunne sløret dog rives bort og I kunne se grunden til jeres åndelige svaghed. Kunne I dog forstå de rige nådegaver og den nådesstyrke der venter på jeres efterspørgsel. Dem som hungrer og tørster efter retfærdigheden skal mættes. Vi må udvise større tro på Guds kald, for alle de manglende velsignelser. Vi må stride og pines for at komme ind ad den snævre port.