|
Let the proud spirit bow in humiliation. Let the hard heart be broken. No longer pet and pity and exalt self. Look, oh look upon Him whom our sins have pierced. See Him descending step by step the path of humiliation to lift us up; abasing Himself till He could go no lower, and all to save us who were fallen by sin! Why will we be so indifferent, so cold, so formal, so proud, so self-sufficient? {5T 17.2} | |
| Vidnesbyrd for menigheden bind 5 kapitel 1. 17. Fra side 17 i den engelske udgave. | tilbage |
Lad stoltheden bøje sig i ydmyghed. Lad hjertet blive sønderbrudt. Ikke længere forkæle, ynkes over og ophøje selvet. Se, oh se på ham, hvem vore synder har gennemboret. Se ham stige ned, skridt for skridt på ydmyghedens sti for at løfte os op; fornedre sig selv, til han ikke kunne komme lavere og alt dette for at frelse os, som faldt på grund af synd! Hvorfor vil vi være så ligegyldige, så kolde, så formelle, så stolte, så selvtilstrækkelige? |