Within a few weeks past, standing face to face with death, I have had a near look into eternity. If the Lord is pleased to raise me from my present state of feebleness, I hope, in the grace and strength that comes from above, to speak with fidelity the words which He gives me to speak. All through my life it has been terribly hard for me to hurt the feelings of any, or disturb their self-deception, as I deliver the testimonies given me of God. It is contrary to my nature. It costs me great pain and many sleepless nights. To those who have taken the responsibility to reprove me and, in their finite judgment, to propose a way which appears wiser to them, I repeat: I do not accept your efforts. Leave me with God, and let Him teach me. I will take the words from the Lord and speak them to the people. I do not expect that all will accept the reproof and reform their lives, but I must discharge my duty all the same. I will walk in humility before God, doing my work for time and for eternity. {5T 19.3}

For nogle få uger siden, da jeg stod ansigt til ansigt med døden, fik jeg et nøjagtigt syn ind i evigheden. Hvis Herren fandt behag i at oprejse mig fra min svage tilstand, håber jeg, i nåde og styrke ovenfra, at sige disse ord nøjagtigt, som han gav mig at tale. I hele mit liv har det været frygteligt svært for mig at såre nogens følelser, eller forstyrre deres selvbedrag, idet jeg overbringer de vidnesbyrd jeg har fået af Gud. Det er imod min natur. Det koster mig megen smerte (20) og mange søvnløse nætter. Til dem, som har påtaget sig ansvaret at irettesætte mig og i deres endelige dom, foreslå en vej som ser klogere ud for dem, gentager jeg: Jeg antager ikke jeres anstrengelser. Efterlad mig sammen med Gud og lad ham lære mig. Jeg vil tage ordene fra Herren og sige dem til folket. Jeg forventer ikke at alle vil acceptere irettesættelserne og reformere sig, men jeg må gøre min pligt, uanset hvad. Jeg vil vandre i ydmyghed for Gud, gøre mit arbejde for tiden og for evigheden.