We are living in a time when even greater earnestness is needed than in the apostles’ day. But among many of the ministers of Christ there is a feeling of unrest, a desire to imitate the romantic style of modern revivalists, a desire to do something great, to create a sensation, to be accounted able speakers, and to gain for themselves honor and distinction. If such could encounter perils and receive the honor given to heroes, they would engage in the work with unflagging energy. But to live and labor almost unknown, to toil and sacrifice for Jesus in obscurity, receiving no special praise from men—this requires a soundness of principle and a steadfastness of purpose that but few possess. Were there a greater effort to walk humbly with God, looking away from men and laboring only for Christ’s sake, far more would be accomplished. {5T 132.3}

Vi lever i en tid, da der kræves endnu større alvor end i apostlenes dage. Men hos nogle af Kristi tjenere er der en følelse af hvileløshed, en lyst til at efterligne moderne vækkelsesprædikanters romantiske stil, et ønske om at udrette noget stort, skabe sensation, blive anset som dygtige talere og selv opnå ære og udmærkelse. Dersom de kunne møde farer og opnå den ære, der tilfalder helte, ville de deltage i virksomheden med aldrig svigtende kraft; men at leve og arbejde som dem, der er næsten ukendte, at slide og (133) opofre for Jesus i ubemærketheden uden at modtage nogen særlig ros af mennesker - dertil kræves der en sund principfasthed og en ihærdighed, som få er i besiddelse af. Hvis man stræbte mere efter at vandre ydmygt med Gud, se bort fra mennesker og kun arbejdede for Kristi skyld, ville langt mere blive udrettet.