Well, says one, the calls keep coming to give to the cause; I am weary of giving. Are you? Then let me ask: Are you weary of receiving from God’s beneficent hand? Not until He ceases to bless you will you cease to be under bonds to return to Him the portion He claims. He blesses you that it may be in your power to bless others. When you are weary of receiving, then you may say: I am weary of so many calls to give. God reserves to Himself a portion of all that we receive. When this is returned to Him, the remaining portion is blessed, but when it is withheld, the whole is sooner or later cursed. God’s claim is first; every other is secondary. {5T 150.3}

Nuvel, man siger, kaldet får os til at give til sagen. Gør du? Lad mig da spørge: Er du træt af at tage imod fra Guds godgørende hånd? Ikke før han ophører med at velsigne dig, vil du ophøre med at være forpligtet til at give ham den del tilbage, som han kræver. Han velsigner dig så at det kan være i din magt at velsigne andre. Når du er træt af at modtage, så kan du sige, Jeg er træt af de mange kald til at give. Men, siger nogen, opfordringerne til at yde til sagen vedbliver at komme. Jeg er træt af at give. Gud forbeholder sig en del af alt, hvad vi modtager. Når denne del tilbageleveres til ham, velsigner han den øvrige del; men når den holdes tilbage, kommer der før eller senere forbandelse over det hele. Guds krav kommer først; alt andet kommer i anden række.