“Beareth all things, believeth all things, hopeth all things, endureth all things.” Love not only bears with others’ faults, but cheerfully submits to whatever suffering or inconvenience such forbearance makes necessary. This love “never faileth.” It can never lose its value; it is the attribute of heaven. As a precious treasure it will be carried by its possessor through the portals of the city of God. {5T 169.2}

Kærligheden bærer ikke alene over med andres fejl, men indordner sig uden at klage under hvilken som helst lidelse eller genvordighed. Denne kærlighed "ophører aldrig". Den mister aldrig sin værdi. Den er en himmelsk egenskab, som den, der er i besiddelse af den, tager med sig gennem portene til Guds stad som en dyrebar skat.