God has granted to this people great light, yet we are not placed beyond the reach of temptation. Who among us are seeking help from the gods of Ekron? Look on this picture—not drawn from imagination. In how many, even among Seventh-day Adventists, may its leading characteristics be seen? An invalid—apparently very conscientious, yet bigoted and self-sufficient—freely avows his contempt for the laws of health and life, which divine mercy has led us as a people to accept. His food must be prepared in a manner to satisfy his morbid cravings. Rather than sit at a table where wholesome food is provided, he will patronize restaurants, because he can there indulge appetite without restraint. A fluent advocate of temperance, he disregards its foundation principles. He wants relief, but refuses to obtain it at the price of self-denial. That man is worshiping at the shrine of perverted appetite. He is an idolater. The powers which, sanctified and ennobled, might be employed to honor God, are weakened and rendered of little service. An irritable temper, a confused brain, and unstrung nerves are among the results of his disregard of nature’s laws. He is inefficient, unreliable. {5T 196.3}

Gud har givet dette folk stort lys, men vi er dog ikke stillet uden for fristelsens område. Hvem iblandt os søger hjælp hos Ekrons guder? Se på dette billede - som ikke er fantasi. Hos hvor mange, endog blandt syvende-dags adventister, kan man se dets ledende træk? En syg - tilsyneladende meget samvittighedsfuld, men dog forblindet og (197) selvgod - erklærer åbent sin ringeagt for de livets og sundhedens love, guddommelig nåde har ledet os som et folk til at antage. Den pågældendes mad må tilberedes på en måde, som tilfredsstiller hans abnorme krav. Hellere end at sidde ved et bord, hvor der serveres sundhedsmæssig føde, besøger han restauranter, fordi han der uhæmmet kan føje sin appetit. Medens han med veltalenhed forfægter afhold, sætter han sig ud over dets grundlæggende principper. Han vil gerne opnå bedring, men undslår sig for at erhverve den på bekostning af selvfornægtelse. Denne mand tilbeder ved en fordærvet appetits alter. Han er en afgudsdyrker. De kræfter, der kunne være anvendt til Guds ære, om de var blevet helliget og forædlet, svækkes og bliver til ringe nytte. Et pirreligt sind, en forvirret hjerne og nerver i ulave hører med blandt følgerne af hans ringeagt for naturens love. Han er udygtig, upålidelig.