Courage, fortitude, faith, and implicit trust in God’s power to save do not come in a moment. These heavenly graces are acquired by the experience of years. By a life of holy endeavor and firm adherence to the right the children of God were sealing their destiny. Beset with temptations without number, they knew they must resist firmly or be conquered. They felt that they had a great work to do, and at any hour they might be called to lay off their armor; and should they come to the close of life with their work undone, it would be an eternal loss. They eagerly accepted the light from heaven, as did the first disciples from the lips of Jesus. When those early Christians were exiled to mountains and deserts, when left in dungeons to die with hunger, cold, and torture, when martyrdom seemed the only way out of their distress, they rejoiced that they were counted worthy to suffer for Christ, who was crucified for them. Their worthy example will be a comfort and encouragement to the people of God who will be brought into the time of trouble such as never was. {5T 213.1}

Mod, sjælsstyrke, tro og ubetinget tillid til Guds kraft til at frelse opnås ikke på et øjeblik. Disse himmelske dyder tilegnes gennem årelang erfaring. Ved at leve et liv i hellig bestræbelse og usvigeligt holde fast ved, hvad der er ret, beseglede Guds børn deres skæbne. Omgivne af fristelser uden tal vidste de, at de enten måtte gøre bestemt modstand eller blive overvundet. De følte, at de havde en stor gerning at udføre og i hvilket som helst øjeblik kunne de blive kaldet til at aflægge deres rustning; og skulle de så komme til livets afslutning uden at have fuldbyrdet deres gerning, ville det betyde et evigt tab. Med begærlighed tog de imod lyset fra himmelen, ligesom de første disciple modtog det fra Jesu læber. Når disse første kristne blev forvist til bjerge og ørkner, når de i fangehuler blev overladt til at dø af sult, kulde og pinsler, når martyrdøden syntes at være den eneste udvej fra deres nød, glædede de sig over at blive agtet værdige til at lide for Kristus, som blev korsfæstet for dem. Deres værdige eksempel vil være til trøst og opmuntring for Guds folk, som kommer ind i en trængselstid, som ikke har haft sin mage.