“He that saith he abideth in Him ought himself also so to walk, even as He walked.” “Now if any man have not the spirit of Christ, he is none of His.” This conformity to Jesus will not be unobserved by the world. It is a subject of notice and comment. The Christian may not be conscious of the great change; for the more closely he resembles Christ in character the more humble will be his opinion of himself; but it will be seen and felt by all around him. Those who have had the deepest experience in the things of God are the farthest removed from pride or self-exaltation. They have the humblest thoughts of self, and the most exalted conceptions of the glory and excellence of Christ. They feel that the lowest place in His service is too honorable for them. {5T 223.2}


Vidnesbyrd for menigheden bind 5 kapitel 24. 223.     Fra side 223 i den engelske udgave.tilbage

En indtrængende advarsel

Moses vidste ikke at hans ansigt lyste med en klarhed, smertelig og forfærdende for dem som ikke havde det, som han havde: talt med Gud: Paulus havde en meget ydmyg mening om sin egen vækst i kristenlivet. Han siger: »Ikke at jeg allerede har grebet det eller allerede er blevet fuldkommen.« Han taler om sig selv som »den største« synder. Dog blev Paulus æret meget af Herren. Han var blevet taget i hellig (224) henrykkelse til den tredje himmel og der havde fået åbenbaringer om den guddommelige herlighed, som han ikke fik lov til at bekendtgøre.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.