We may flatter ourselves, as did Nicodemus, that our moral character has been correct and we need not humble ourselves before God like the common sinner. But we must be content to enter into life in the very same way as the chief of sinners. We must renounce our own righteousness and plead for the righteousness of Christ to be imputed to us. We must depend wholly upon Christ for our strength. Self must die. We must acknowledge that all we have is from the exceeding riches of divine grace. Let this be the language of our hearts: “Not unto us, O Lord, not unto us, but unto Thy name give glory, for Thy mercy, and for Thy truth’s sake.” {5T 219.3}

Ægte tro efterfølges af kærlighed og kærlighed af lydighed. Alle den omvendtes kræfter og lidenskaber underlægges Kristi herredømme. Hans Ånd er en genskabende kraft og alle, som vil tage imod den, forvandler den efter det guddommelige billede. Det bedrøver mig at sige, men denne oplevelse forstås kun af (220) få af dem der bekender sig til sandheden. Rigtig mange følger deres egne veje og bærer over med deres egne syndige tilbøjeligheder og stadig bekender de sig til at være Kristi disciple. De har aldrig givet deres hjerter til Gud. Som de uforstandige brudepiger, har de forsømt at skaffe sig nådens olie i deres kander til lamperne. Jeg fortæller jer, mine brødre, at et stort antal af dem der bekender sig til at tro og endda underviser i sandheden, er fanget i syndens lænker. Lidenskabens grundlag besmitter sindet og ødelægger sjælen. Nogle, som er i den elendigste syndighed, har lånt himlens karakteristiske fremtræden, for at tjene Satan mere effektivt.