A religious life should be shown to be in marked contrast to a life of worldliness and pleasure seeking. He who would be the disciple of Christ must take up the cross and bear it after Jesus. Our Saviour lived not to please Himself, neither must we. High spiritual attainments will require entire consecration to God. But this instruction has not been given the youth because it would contradict the life of the parents. Therefore the children have been left to gain a knowledge of the Christian life as best they could. When tempted to seek the society of worldlings and participate in worldly amusements, the fond parents, disliking to deny them any indulgence, have—if they have said or done anything in the matter—taken a position so indefinite and undecided that the children have judged for themselves that the course they desired to pursue was in keeping with the Christian life and character. {5T 40.3}

Et religiøst liv burde vises som en markant modsætning til et verdsligt og fornøjelsessøgende liv. Han som vil være en Kristi discipel må tage korset op og bære det efter Jesus. Vor Frelser levede ikke for at behage sig selv, vi må heller ikke. Høje åndelige færdigheder vil kræve fuld (41) helligelse til Gud. Men denne belæring er ikke blevet givet de unge fordi den skal stride imod forældrenes liv. Derfor er børnene blevet overladt til at få det bedste kendskab til kristenlivet, på bedst mulige måde. Når de fristes til at søge verdsliges selskaber og deltage i verdslige fornøjelser, har de svage forældre, som ikke kan li at nægte dem nogen form for føjelighed, taget et så utydeligt og ubeslutsomt standpunkt i den sag, hvis de overhoved har sagt eller gjort noget, at børnene selv har bedømt, at det de ønskede var at føre et kristenliv og have karakter.