It is often the case that parents are not careful to surround their children with right influences. In choosing a home they think more of their worldly interests than of the moral and social atmosphere, and the children form associations that are unfavorable to the development of piety and the formation of right characters. Then parents allow the world to engross their time, strength, and thought; and when the Sabbath comes, it finds them so utterly exhausted that they have nought to render to God on His holy day, no sweet piety to grace the home and make the Sabbath a delight to their children. They are seldom visited by a minister, for they have placed themselves out of reach of religious privileges. An apathy steals over the soul. The children are contaminated by evil communications, and the tenderness of soul that they once felt dies away and is forgotten. {5T 320.1}

[Mange forældre er ikke omhyggelige nok når det gælder at omgive deres børn med de rette indflydelser. I valget af bosted tænker de mere og på rent verdslige interesser end på den moralske atmosfære og børn knytter forbindelser som modvirker udviklingen af ægte fromhed og rene, kristne karaktertræk.] Så lader forældre verden optage deres tid, styrke og tanker; og når sabbaten kommer, er de så udmattede at de har intet at give Gud på hans hellige dag, ingen liflig gudsfrygt til at pryde hjemmet og gøre sabbaten til en glæde for deres børn. De besøges sjældent af en prædikant, for de har sat sig selv uden for de religiøse privilegiers rækkevidde. En apati lister sig hen over sjælen. Børnene besmittes af dårlige forbindelser og den sjæleømhed de før har mærket, dør bort og glemmes. [Det kristne hjem side 103]