With wise, firm government these children might have been useful members of society; as it is, they are a curse, a reproach to our faith. They are vain, frivolous, willful, extravagant. They have but little reverence for their parents, and their consciences are far from sensitive. They have had their own way, and their wishes have governed their parents, until it is almost impossible to arouse their moral sensibilities. The natural tendencies of the parents, particularly those that are objectionable, are strongly developed in the children. The whole family, parents and children, are under divine censure; and none of them can hope to enter the peaceful abodes of bliss unless they will take up their long-neglected duties and, in the spirit of Christ, build up characters that God can approve. {5T 327.1}

Med en klog fast styring, kunne disse børn være blevet til nyttige samfundsborgere; sådan som de er, er de en forbandelse, en skamplet for vor tro. De er forfængelige, overfladiske, egenrådige og urimelige. De har kun lidt ærbødighed for deres forældre og deres samvittighed er langt fra følsom. De har haft deres egen vej og deres ønsker har hersket deres forældre, indtil det er næsten umuligt at vække deres moralske sans. Forældres naturlige tilbøjeligheder, især de ubehagelige, videreføres stærkt i børn. Hele familie, forældre og børn, er under guddommelig kritik; og ingen af dem kan håbe på at indtage lyksalighedens fredfyldte boliger, hvis de ikke tager deres længe forsømte pligter op og, i Kristi ånd, opbygger en karakter Gud kan anerkende.