“Man shall not live by bread alone, but by every word that proceedeth out of the mouth of God,” are the words of our Saviour. Errors in doctrine are multiplying and twining themselves with serpentlike subtlety around the affections of the people. There is not a doctrine of the Bible that has not been denied. The great truths of prophecy, showing our position in the history of the world, have been shorn of their beauty and power by the clergy, who seek to make these all-important truths dark and incomprehensible. In many cases the children are drifting away from the old landmarks. The Lord commanded His people Israel: “When thy son asketh thee in time to come, saying, What mean the testimonies, and the statutes, and the judgments, which the Lord our God hath commanded you? then thou shalt say unto thy son, We were Pharaoh’s bondmen in Egypt; and the Lord brought us out of Egypt with a mighty hand: and the Lord showed signs and wonders, great and sore, upon Egypt, upon Pharaoh, and upon all his household, before our eyes: and He brought us out from thence, that He might bring us in, to give us the land which He sware unto our fathers. And the Lord commanded us to do all these statutes, to fear the Lord our God, for our good always, that He might preserve us alive, as it is at this day. And it shall be our righteousness, if we observe to do all these commandments before the Lord our God, as He hath commanded us.” {5T 330.1}

(330) »Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hvert ord, som udgår af Guds mund,« er vor Frelsers ord. Fejl i læresætningerne mangedobler sig selv og knytter sig selv med slangeagtig spidsfindighed omkring folks hengivenhed. Der er ikke én læresætning i biblen der ikke er blevet fornægtet. Profetiens store sandheder, der viser vor position i verdenshistorien, er blevet afklippet deres skønhed og kraft af gejstligheden, som søger at gøre alle disse helt betydningsfulde sandheder mørke og uforståelige. I mange tilfælde driver børnene væk fra de gamle landemærker. Herren bød sit folk Israel: »Når din søn i fremtiden spørger dig: »Hvorledes har det sig med de vidnesbyrd, anordninger og lovbud, som Herren vor Gud gav eder?« Så skal du svare din søn således: »Vi var engang Faraos trælle i Ægypten; men Herren førte os ud af Ægypten med stærk hånd. Og Herren udførte tegn og store, ødelæggende undere på Ægypten, på Farao og hele hans hus, lige for vore øjne; men os førte han ud derfra for at føre os ind og give os det land, han havde tilsvoret vore fædre. Dengang pålagde Herren os at handle efter alle disse anordninger, idet vi frygter Herren vor Gud, for at det altid må gå os vel, for at han kan lade os blive i live, som det hidtil er sket. Og vi skal stå som retfærdige for Herren vor Guds ansigt, når vi handler efter alle disse anordninger, således som han har pålagt os!«