“All branches of the work belong to the ministers. It is not God’s order that someone should follow after them and bind off their unfinished work. It is not the duty of the conference to be at the expense of employing other laborers to follow after and pick up the stitches dropped by negligent workers. It is the duty of the president of the conference to have an oversight of the laborers and their work, and to teach them to be faithful in these things; for no church can prosper that is robbing God. The spiritual dearth in our churches is frequently the result of an alarming prevalence of selfishness. Selfish, worldly pursuits and schemes interpose between the soul and God. Men cling to the world, seeming to fear that should they let go their hold upon it, God would not care for them. And so they attempt to take care of themselves; they are anxious, troubled, distressed, holding on to their large farms and adding to their possessions. {5T 375.1}

"Alle grene i værket tilhører prædikanterne. Det er ikke efter Guds orden, at nogle skal følge efter dem og løse for deres ufærdige arbejde. Det er ikke konferensens opgave at bruge penge på medarbejdere, der følger efter og samler de masker op, forsømmelige medarbejdere har tabt. Det er konferensformandens opgave at have overblik over medarbejderne og deres arbejde og lære dem at være trofaste i disse ting; for ingen menighed, der berøver Gud, kan vokse. Den åndelige død i vore menigheder, er ofte følgevirkningen af en alarmerende udbredt selviskhed. Selviske, verdslig stræben og planer skyder sig ind mellem sjælen og Gud. Mennesker klynger sig til verden, synes at være bange for at de mister deres greb om den, Gud vil ikke bekymre sig for dem. Og således forsøger de at sørge for sig selv; de er ængstelige, besværede, forpinte, holder på deres store gårde og lægger til deres ejendomme.