Men of various temperaments and defective characters can see the faults of others, but do not seem to have a knowledge of their own errors; and if left to carry out their own plans without consultation with others, they would make sad mistakes. Their ideas must become broader. With ordinary humanity there is a selfishness, an ambition, that mars the work of God. Self-interest must be lost sight of. There should be no aiming to be first, no standing aloof from God’s workmen, speaking and writing in a bigoted manner of things that have not been critically and prayerfully investigated and humbly brought before the council. {5T 418.3}

Mænd med forskellige temperamenter og mangelfulde karaktertræk kan (419) se andres fejl, men synes ikke at kende noget til deres egne vildfarelser; og hvis de overlades at gennemføre deres egne planer, uden at rådføre sig med andre, vil de gøre frygtelige fejltagelser. Deres idéer må blive bredere. I den almindelige menneskelighed, er der en selviskhed, en ærgerrighed, der ødelægger Guds arbejde. Egeninteressen må mistes af syne. Der bør ikke være noget formål i at komme først, ikke stå langt borte fra Guds arbejdsfolk og tale og skrive på en fanatisk måde om ting, der ikke er blevet undersøgt kritisk og bønlig og ydmygt er bragt frem for rådet.