God has given us specific directions so that no one need err. “Man shall not live by bread alone,” He says, “but by every word that proceedeth out of the mouth of God.” The truth given by inspiration “is profitable for doctrine, for reproof, for correction, for instruction in righteousness.” Not by one word, not by many words, but by every word that God has spoken, shall man live. You cannot disregard one word, a single injunction that He has given, however trifling it may seem to you, and be safe. “Whosoever therefore shall break one of these least commandments, and shall teach men so, he shall be called the least in the kingdom of heaven: but whosoever shall do and teach them, the same shall be called great in the kingdom of heaven.” Whosoever will willfully break one command cannot in spirit and in truth keep any of them. He may claim that, with the exception of what he may regard as slight deviations, he keeps them all; yet if he willingly offends in one point he is guilty of all. {5T 434.1}

(434) Gud har givet os særlige anvisninger, så at ingen behøver at fejle. »Mennesket skal ikke leve af brød alene,« siger han, »men af hvert ord, som udgår af Guds mund.« Sandheden som er givet under inspiration »er også gavnligt til at belære, til at irettesætte, til at genoprejse, til at optugte i retfærdighed.« Ikke ved et ord, ikke ved mange ord, men ved hvert eneste ord som Gud har udtalt, skal mennesket leve ved. I kan ikke ignorere et ord, en eneste formaning han har givet, uanset hvor ubetydelig den kan være for jer og være sikker. »Derfor: Den, der bryder et af de mindste blandt disse bud og lærer menneskene således, han skal kaldes den mindste i himmeriget; men den, der holder dem og lærer andre dem, han skal kaldes stor i himmeriget.« Den, der med vilje bryder et bud, kan ikke i ånd og sandhed holde nogen af dem. Han kan hævde at det han holder dem alle, med undtagelse af hvad han betragter som ubetydelige afvigelser; dog hvis han med vilje overtræder på et punkt, er han skyldig i dem alle.