Some of our leading men are inclined to indulge the spirit manifested by the apostle John when he said: “Master, we saw one casting out devils in Thy name; and we forbade him, because he followeth not with us.” Organization and discipline are essential, but there is now very great danger of a departure from the simplicity of the gospel of Christ. What we need is less dependence upon mere form and ceremony, and far more of the power of true godliness. If their life and character are exemplary, let all work who will, in any capacity. Although they may not conform exactly to your methods, not a word should be spoken to condemn or discourage them. When the Pharisees desired Jesus to silence the children who sang His praise, the Saviour said: “If these should hold their peace, the stones would immediately cry out.” Prophecy must be fulfilled. So in these days, the work must be done. There are many departments of labor; let everyone act a part as best he can. The man with one talent is not to bury that in the earth. God has given to every man his work according to his ability. Those to whom larger trusts and capabilities have been committed should not endeavor to silence others who are less able or experienced. Men with one talent may reach a class that those with two or five talents cannot approach. Great and small alike are chosen vessels to bear the water of life to thirsting souls. Let not those who preach the word lay their hands upon the humblest worker and say: “You must labor in this channel or not work at all.” Hands off, brethren. Let everyone work in his own sphere, with his own armor on, doing whatever he can do in his humble way. Strengthen his hands in the work. This is no time for pharisaism to control. Let God work through whom He will. The message must go. {5T 461.2}

Nogle af vore ledende mænd er tilbøjelige til at lade sig lede af den ånd, apostelen Johannes lagde for dagen, da han sagde: »Mester! vi så en mand, som ikke slutter sig til os, uddrive onde ånder i dit navn; og vi søgte at hindre ham i det, fordi han ikke slutter sig til os.« Organisation og disciplin er af væsentlig betydning; men der er i denne tid meget stor fare for en afvigelse fra det enfoldige i Kristi evangelium. Hvad vi behøver, er mindre tillid til ydre former og ceremonier og langt mere af kraften i sand gudsfrygt. Lad alle, som er villige, arbejde i hvilken som helst stilling, når blot deres liv og karakter er eksemplariske. Selv om de måske ikke retter sig nøjagtigt efter dine metoder, bør der ikke siges et eneste ord (462) for at fordømme dem eller gøre dem modløse. Da farisæerne ønskede, at Jesus skulle bringe børnene, der sang hans pris, til tavshed, sagde Frelseren. »Hvis disse tier, skal stenene råbe.« Profetien må opfyldes. Således er det i disse dage; værket må udføres. Der er mange slags arbejde; lad enhver udføre en del og gøre sit bedste. Den, der har en talent, skal ikke begrave denne i jorden. Gud har givet enhver sin gerning, svarende til den pågældendes evner. De, som er betroet større tillidshverv og evner, bør ikke søge at hindre dem, der har mindre dygtighed eller erfaring. Mænd med en talent kan måske nå en klasse mennesker, som de, der har to eller fem talenter, ikke kan få adgang til. Både store og små er udvalgte kar til at bære livets vand til tørstige sjæle. Lad ikke dem, der prædiker ordet, lægge deres hænder på den ringeste arbejder og sige: "Enten må du arbejde efter denne linje eller også slet ikke arbejde." Hold fingrene derfra, brødre! Lad enhver virke i sin egen sfære, med sin egen rustning på og gøre, hvad han kan på sin beskedne måde. Styrk hans hænder i arbejdet. Dette er ikke tiden til farisæisk kontrol. Lad Gud virke gennem hvem han vil. Budskabet må gå sin gang.